Uncategorized

Bestyrelserne i KAF og Bendixen Dans har i længere tid arbejdet på at opbygge et samarbejde, som vil tiltrække flere dansere til vores foreninger. Begge vores foreninger bygger på samme værdisæt med stor fokus på autencitet og teknik på højt niveau. Målet er at opbygge et kraftcenter i Grøndal Multicenter hvor dansere i alle aldre kan samles om deres fælles passion for dans, samt i fællesskab at have tilbud på alle niveauer – fra absolut nybegyndere til verdensklasse dansere.
Det er derfor med stor glæde, at vi i den forbindelse indleder et samarbejde med start d. 5. september, hvor Bendixen Dans vil starte undervisning i Grøndal Multicenter. Der er blevet forsøgt at finde ekstra lokaler i Grøndal Multicenter til Bendixen Dans’ holdtræning, men der vil forekomme tidspunkter, tirs- og torsdage, hvor KAF kun har ét gulv til rådighed. Den færdige plan kommer snarest muligt.
Vi håber KAFs medlemmer vil tage godt imod de nye dansere/forældre fra Bendixen Dans.
Bendixen Dans er fuldgyldig sportsdanserforening godkendt af DSØ, som er opstået ud af Britt Bendixens danseskole. Hovedparten af medlemmerne i foreningen konkurrerer i DDD gennem instruktørernes DDD licenser, og vil fortsat kunne dette fremadrettet.
Bendixen Dans’ medlemmer vil få status som træningsmedlemmer, dette vil naturligvis betyde et ekstra pres på vores gulve i form af flere par der fritræner, men vi håber det bliver til gavn og inspiration for alle – både KAF og Bendixen Dans’ medlemmer.

Med venlig hilsen
Sportsdanserforeningen KAF
Foreningen Bendixen Dans