Micki Chow

Instruktør / sportschef
Om Micki
Micki startede med at danse ved 5-års alderen. Siden da har han været aktiv del af danseverdenen både som danser, træner og dommer.
Sammen med sin dansepartner har han været mere end 12 gange Danmarksmester i både latin, standard og 10 dans, vundet flere udenlandske mesterskaber såsom WDSF World Open i Italien, og blev som det første danske par nr. 2 ved verdens største danseturnering i Blackpool, England. Han har ligeledes repræsenteret Danmark ved flere u/19 verdensmesterskaber og lå som det 9. bedste par i verden.
Han er blandt de bedst uddannede danseundervisere i landet med den højeste træneruddannelse i sportsdans inden for Danmarks Sportsdanserforbund, hvor han ligeledes er en af de mest benyttede dommere og både kan skrive de officielle Danmarksmesterskaber, Copenhagen Open og Baltic Youth Open på Dommer-CV’et.